Hvad er en helsag?
En helsag er en forsendelse med et påtrykt, officielt værdimærke, som viser, at en posttakst er blevet forudbetalt.
Så mens frimærker bliver klæbet på en forsendelse, er en helsag en hel forsendelse, hvor det frimærkelignende værdimærke er påtrykt.
Klik på nedenstående billeder af helsager for eksempler på forskellige typer helsager og deres anvendelse. Alle disse helsager er beskrevet i bogen “Danmarks Helsager – Den Tofarvede Udgave 1871-1905”.
Artikelserie: “Helsagssamleren”
Dansk Filatelistisk Tidsskrift bragte i perioden 2002 til 2005 en artikelserie om helsager skrevet af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne kan downloades samlet nedenfor.
Artiklerne omhandler:
Artikel 1: Helsager: Hvad er det, og hvad er det ikke?
Artikel 2: De forskellige former for helsager
Artikel 3: Hvordan samler man helsager?
Artikel 4: Brevkort
Artikel 5: Dobbelt brevkort
Artikel 6: Konvolutter
Artikel 7: Udstilling og opsætning af helsager
Artikel 8: Litteratur om helsager
Artikel 9: Helsager og internettet
Artikel 10: Korrespondancekort
Artikel 11: Korsbånd
Artikel 12: Aerogrammer
Artikel 13: Helsager med reklamepåtryk og andre private tiltryk
Artikel 14: Opbevaring af helsager
Artikel 15: Rørpost helsager
Artikel 16: Forløbere for helsager
Artikel 17: Internationale svarkuponer
Artikel 18: Danmarks Tjenestebrevkort
Artikel 19: Privatfremstillede helsager
Artikel 20: Om udstilling og bedømmelse af helsager -1
Artikel 21: Om udstilling og bedømmelse af helsager -2
Artikel 22: Byposthelsager
Artikel 23: Mindre kendte typer helsager – del 1
Artikel 24: Mindre kendte typer helsager – del 2
Artikel 25: Essays, prøvetryk og nytryk
Artikel 26: Fri-correspondancekort
Artikel 27: Julens helsager
Artikel 28: Forfalskninger og manipulationer
Artikel 29: Oversigt over artiklernes indhold
Helsagskatalog for alle danske helsager
Det nyeste generelle danske katalog over alle danske danske helsager er “Danmarks Helsager” som er udgivet i 1999 af forlaget Skilling. Kataloget kan købes her.
At samle helsager
Hvis man vælger at starte en samling udelukkende med helsager er der mange forskellige spændende måder at opbygge en samling på:
Landesamling: En typisk helsagssamling er landesamlingen, som indeholder alle hovednumre af et bestemt lands helsager.
Samling af enkelte former for helsager: Man vælger en eller flere former for helsager (se artikel 2 i DFT nr 2/2002 om de forskellige helsager) og koncentrerer sig om disse. Fx. En samling af korsbånd fra hele verden op til år 1900 eller en samling af danske dobbelte brevkort returneret fra udlandet. Hvis man går mere i dybden med en enkelt type, kan det også være fx. X-numre (I Danmark var helsager med private tiltryk kendetegnet ved at have trykte numre med et ”x” foran).
Studiesamling: Hvis man er til fejl og varianter er der et væld af muligheder i helsagerne. Både mærkebilledet og det øvrige tryk (på de ældste danske brevkort fx. den græske bort) indeholder – ligesom almindelige frimærker – masser af variationer, som kan studeres og beskrives. Faktisk er dette et område som er meget lidt udforsket, så her er der stadig meget gode muligheder for at kaste sig over et uudforsket område af filatelien.
Samling af takster/anvendelse: Meget tæt op af en posthistorisk samling ligger en samling af helsager, der viser anvendelsen af helsagerne og typisk herunder de forskellige takster. Fx kunne en samling omhandle anvendelsen af Sveriges helsager fra 1900 til 1950 eller Engelske helsager sendt lokalt.
Udover disse samlerområder er det naturligvis muligt at kombinere dem – fx. et studie af varianter i engelske korsbånd.
Danske udstillingsresultater fra 1970 til i dag
Download liste med danske resultater for helsagseksponater fra 1970 til i dag: