FIP (Federation Internationale de Philatelie) har følgende definition af en helsag:

"Helsager omfatter postalt materiale, som enten bærer et officielt anerkendt forudtrykt værdimærke eller et motiv eller en inskription, der angiver, at et nærmere angivet beløb er blevet forudbetalt for en postal eller dermed forbunden ydelse".

Med andre ord skal en forsendelse for kunne kaldes en helsag have trykt et mærke på med angivelse af hvilken værdi der er blevet forudbetalt. Det betyder så, at et almindeligt brev med et påsat frimærke ikke er en helsag (for her er der påsat et frimærke - ikke trykt et mærke på), og de mange reklametryksager (fx. det cyklende postbud) er heller ikke helsager, da værdien ikke er angivet. Det samme gælder for tryksager mv påstemplet "PP" (Porto betalt), samt forsendelser frankeret af frankeringsmaskiner (frankostempler) - dette skal dog ikke forhindre samlerne i at interessere sig for denne type af forsendelser - de kan blot ikke udstilles i FIPs officielle helsagsklasse.

 
4 øre korsbånd. Det påtrykte frimærke indikerer, at der er forudbetalt 4 øre, og dermed kvalificerer et sådant korsbånd sig til at blive kaldt en helsag. Efterfølgende er korsbåndet opfrankeret med et 4 øre frimærke.

Hvis du vil læse mere om helsager, anbefales disse artikler, som er bragt i DFT (Dansk Filatelistisk Tidsskrift) i 2002:

Artikel 1: Helsager: Hvad er det - og hvad er det ikke?
Artikel 2: De forskellige former for helsager

Jeg anbefaler også følgende artikel på engelsk: "What do you know about postal stationery", fra United Postal Stationery Society.

I Danmark er der udgivet fem typer helsager: Konvolutter, brevkort (enkelte og dobbelte), korrespondancekort, korsbånd og aerogrammer:

2 skilling konvolut

6 øre brevkort 

8 øre korrespondancekort

2 skilling korsbånd 

40 øre aerogram