Er bedømmelserne på vores udstillinger ved at komme helt ud af proportioner ?

Efter min mening, helt klart JA. Alene det at uddele guldmedaljer på en klubudstilling viser med al ønskelig at man holder fanen så højt at benene ikke længere kan nå jorden, for nu lige at omformulere et for længst afdød Dansk politiker.

Hvis nu lige vi sammenligner os med Danmarksturneringen i fodbold, hvilken vi da godt kan, i og med at når vi udstiller deltager vi jo også i form for en konkurrencesport. I fodboldens verden kan man kun vinde guld i landets bedste række. Som det er nu inden for "vores" verden svarer det til at hold der spiller i serie 4 eller i Fynsserien kan vinde guld hvis de vinder deres respektive række ! Naturligvis skal det kun være muligt at vinde guld i "vores" bedste række, nemlig på en National udstilling. Hvad værre er : Hvis en "guldmedaljevinder" fra den "lokale" udstilling i Bonderup tror at han/hun kan gå på vandet vil vedkommende - i mange tilfælde - hurtigt opdage at bundgarnspælene ikke står ret højt i vandet, hvis vedkommende forsøger sig på Internationalt niveau. Så ville den stakkels udstiller i mange tilfælde være mere groggy end en bokser der netop har mødt Mikkel Kessler.

Det er nu ikke kun på klubniveau der er problemer med alt for høje bedømmelser. I og med at det system der udregnes point efter er ændret med den konsekvens at de fleste udstillere vil opnå flere point nu end tidligere, for den samme samling forstås, vil der uundgåeligt opstå  nogle "følgeskadevirkninger". Det skal forstås således at som det nu er vil flere udstillingssamlere opnå at kvalificere sig til Internationale udstillinger. Dette står i skærende kontrast til sportens verden hvor man i takt med at der løbes hurtigere, springes længere eller højere, svømmes hurtigere osv. skærper kravene til deltagelse i Olympiader, Verdensmesterskaber osv. Desværre har dette endnu ikke vundet indpas i Filateliens verden. Det er jo helt uforståeligt. Dels er det nu nemmere at opnå de fornødne point til at deltage Internationalt, dels er niveauet ar de udstillede samlinger højnet betydeligt de senere år. Konsekvensen af dette burde vel logisk være at der blev sat et højere krav for at deltage Internationalt - f.eks. 85 point i stedet for de nuværende 75 point - eller at det blev sværere at opnå de fornødne point.

I "de gode gamle dage" som ikke er så gamle endda, var det nærmest umuligt - i hvert fald efter min menig - at opnå en guldmedalje på en National udstilling, medmindre man var mangemillionær er med i inderkredsen omkring "hoffet". Det var i hvert fald sådan jeg selv oplevede de "gode gamle dage" for 15-20 år siden. Kors hvor jeg selv føler mig snydt for en guldmedalje i hvert fald et par gange. Sådan er det heldigvis ikke mere. Til gengæld uddeles der i dag så mange guldmedaljer på Nationale udstillinger at "det halve" kunne være mere end nok. Kære dommere : Det at få en guldmedalje på en National udstilling bør og SKAL være noget helt specielt der kun uddeles til de ypperste samlinger, der er behandlet således at det er tydeligt for enhver at eksponatet er udstillet af en sand filatelist. Hvorfor ikke sætte en begrænsning på hvor mange nye guldmedaljer der kan uddeles på en udstilling ? Med Danmarks størrelse in mente ville det nok være rimeligt kun at uddele 3 til 4 nye guldmedaljer på hver National udstilling. Skulle en enkelt eller to udstillingssamlere så føle sig forbigået er der ikke andet at sige end at det er vilkårene når man deltager i en "konkurrencesport".

Så er der noget der går helt over min forstand. For at opnå den "ære" at kunne udstille i Mesterklassen på en National udstilling skal man nu 3 gange opnå 85 point på en National, Nordisk eller International udstilling. Dette er hykleri ud over alle grænser - og viser, som jeg ser verden - dommernes usikkerhed over for deres egne bedømmelser. Altså, kære dommere : Vis nu I har hår på brystet og stå ved Jeres afgørelser. Det skulle vel ikke være nødvendigt at få Jeres kvalificerede afgørelser afprøvet yderligere to gange . Men bortset fra det vil jeg tillade mig at komme med et forslag omkring Mesterklassen. Da jeg i ungdommens vår spillede fodbold var det således at vinderen af rækken var stensikker på at rykke op. Modsat kunne nummer sidst være lige så sikker på at de rykkede ned. Hvorfor ikke indføre dette i Mesterklassen ? I Mesterklassen er det jo således at den bedste samling får Grand Prix. Modsat kunne man jo godt - for spændingens skyld - indføre en regel om at den samling i Mesterklassen der får den laveste bedømmelse rykkes ned i konkurrenceklassen, hvor den så må kæmpe sig tilbage i mesterklassen igen. Ingen tvivl om at det sidste vil medføre et sitrende spænding om hvem der bliver "Sorteper". På denne måde er det ikke kun spænding om hvem der bliver nummer 1. Spørgsmålet er om Dommerstyrelsen og Forbundet har modet. Desværre har jeg mine store tvivl om det.

På den anden side : Nu har vi jo fået en ny formand for dommerstyrelsen, så måske, hvem ved !! ??

Med venlig hilsen, Godt Nytår, og på genhør

Leif Ørndorf

P.S. På udstillingen "Forår 2008" i Hornslet opnåede 4 af Posthistorisk Selskabs medlemmer der kommer til møderne i Århus en "guldmedalje". På det efterfølgende møde i Selskabet skulle dette fejres ved at de 4  - hvoraf jeg var den ene - fejres ved at vi skulle op og "vises frem" for folket. Helt ærligt fandt jeg dette optrin yderst pinligt. Havde der været en musehul havde jeg ikke haft det mindste besvær med at krybe ned i det. Der skal altså mere end en "guldmedalje" vundet på en klubudstilling til at imponere mig.

Indlæg fra Jan L. Drejer og Lars Engelbrecht modtaget tirsdag d. 13. januar 2008

På Filatelisten.dk har Leif Ørndorf udtalt, at han mener, at der uddeles for mange guldmedaljer ved danske udstillinger. DFFs bestyrelse og dommerstyrelse vil her gerne redegøre for vores holdning til dette.

 For et par år siden besluttede DFFs bestyrelse, at der fremover kunne uddeles guld medaljer på klubudstillinger. Dette var begrundet i dels, at der hidtil kun var mulighed for at uddele højest vermeil medaljer – og dermed ville et eksponat på 70 points og et eksponat på 85 points få samme medalje på en klubudstillling. Endvidere var det vigtigt for beslutningen, at en guldmedalje på en klubudstilling virker meget motiverende for de udstillere, der har et eksponat på 80 point eller derover. Vi mener at man skal honorere udstillerne for et godt arbejde. At der kan opnås guld på en klubudstilling, anser bestyrelsen derfor for en stor fordel, idet giver udstillerne yderligere blod på tanden og dermed større chancer for at de fortsætter på nationale udstillinger. Dette har vi fået bekræftet fra mange af dem, der efterfølgende har fået guld på klubudstillinger. Hvis man kigger på den enkelte klub, kan en opnået guldmedalje på en klubudstilling også have en meget positiv indvirkning, idet det giver inspiration til andre i klubben om at opnå samme.

 Og en guldmedajle er ikke nem at få! Det kræver noget at få 80 points for et eksponat, og det vil vi gerne belønne. At en guldmedalje på en national udstilling er sværere at få (det kræver 5 points ekstra) eller på en international udstilling (igen ekstra 5 points) mener vi udstillerne er bevidste om, og kan skelne imellem.  Ingen kan vel være i tvivl om, at selv om man har opnået en guldmedalje på en klub-udstilling, er der fortsat langt og hårdt arbejde før man kan opnå samme medaljegrad på en national. I øvrigt er det en misforståelse at tro (som Leif Ørndorf påstår), at det er blevet nemmere at få en guldmedalje på nationalt niveau på grund af nye regler – dette er ikke tilfældet.

 Leif Ørndorf foreslår endvidere, at der kunne sættes begrænsning på, hvor mange samlinger, der kan opnå en guldmedalje. Dette ønsker vi ikke. At udstille sit filatelistiske eksponat er en ”kamp” med sig selv: Når man forbedrer sit eksponat bliver man belønnet for det – uanset hvilke eksponater, der ellers deltager i den pågældende udstilling. Hvis der var begrænsning på antal medaljer, ville der komme en masse taktiske overvejelser om fx, hvilke udstillinger man ville deltage i (de udstillinger hvor der er flest muligt eksponater under ens eget niveau) osv. Det ønsker vi ikke.

 Kun i Mesterklassen har vi et element af ”kamp mod andre”, hvor det bedste danske eksponat bliver valgt. Men her er det altså de bedste danske eksponater, der har vundet guld tre gange, og som ved, at det er en konkurrence mod de bedste af de bedste. At snakke om nedrykning mener vi ikke er en god idé - vi vil gerne fremhæve de bedst præmierede eksponater, men vi vil ikke nedgøre de lavest præmierede eksponater.

 Arbejdet i dommerkollegiet handler om at bedømme eksponaterne på udstillingerne korrekt og fair, samt at hjælpe udstillerne med at gøre deres eksponater endnu bedre. Dommerkollegiet arbejder med begge dele – dels ved to årlige dommerseminarer, hvor der trænes i et bedømme eksponater, dels på udstillingerne, hvor dommerne hver gang afsætter tid til dialog med udstillerne samt ved udstillingsskolerne, hvor dommerne underviser i bedømmelse af eksponater samt hjælper udstillerne med at forbedre deres eksponater. Vi vil meget gerne hjælpe de danske udstillere med at gøre deres eksponater bedre og bedre. Det giver nemlig samlerglæde!

 Med venlig hilsen

 Lars Engelbrecht, Formand for Dommerstyrelsen

Jan Drejer, Formand for DFF